Let trykket på speederen, og lad bilen op i skyggen. Nogle helt enkle råd hjælper dig med at køre langt i en elbil, men er det nok til at slå benzinbilen på ferieturen? Se, hvilken bil der vinder, når el og benzin dyster mod hinanden på en rejse til Sydeuropa.
Det er sommerferie, og vand og varme venter på jer i Sydeuropa. Du har pakket familiens elbil, batteriet viser 100 pct. – og nu begynder et hæsblæsende kapløb ned igennem Europa.
Illustreret Videnskab har sat elbilen til at køre sommerferieræs mod den gode, gamle benzinsluger. Ruten er den 1774 km lange strækning fra København til Nice i Sydfrankrig, og bilerne dyster i tre discipliner: rejsetiden, prisen i form af energiforbrug og driftsomkostninger og endelig rejsens klimabelastning.
Undervejs venter flere udfordringer, som rammer elbilen særlig hårdt. Både hastigheden på motorvejene og stigningerne i Alperne kan nemlig dræne batteriet og skærer let op til 100 km af rækkevidden.
Så har elbilen overhovedet en chance i feriekapløbet mod den velprøvede benzinbil? Tag med på turen, og få svaret – sammen med en række gode elbiltips.
Høj fart sluger batteri
Så snart du svinger ind på motorvejen og sætter hastigheden op til 110 km/t eller mere, møder elbilen sin første udfordring: Luftmodstanden vokser voldsomt, i takt med at du trykker speederen ned, og det er et større problem i en elbil end i en benzinbil.
Du skal nemlig regne med, at rækkevidden falder med 20 pct. ved 110 km/t sammenlignet med landevejskørsel.
Jo hurtigere du kører, jo mere luft presses der sammen foran bilen og ledes videre bag om den. Det skaber en trykforskel mellem bilens for- og bagende, der virker som en kraft modsat kørselsretningen. Elmotoren skal derfor trække hårdere for at flytte bilen gennem luften og tapper mere strøm.
Benzinbiler bruger naturligvis også mere brændstof på motorvejskørsel, men da tankstationerne ligger tættere end ladestationerne, og påfyldning af benzin tager kortere tid, påvirker det ikke rejsetiden lige så meget.
Efter ca. 200 kilometers kørsel er tiden kommet til den første opladning. Du kunne have kørt længere, men din ruteplanlægningsapp – fx “A Better Routeplanner” eller “PlugShare” – har planlagt stoppet, så det er tilpasset de andre ladepauser på ruten.
Stoppet varer omkring et kvarter og oplader batteriet ca. 40 pct., hvilket er nok til at nå frem til næste planlagte ladestop.
Generelt er det en god idé på ferien at køre batteriet så langt ned i procent inden opladning, som du har is i maven til.
På lange ferieture er det nemlig nødvendigt at bruge hurtigladere – fordi de har meget kortere ladetid end normale ladere med lav effekt – og de lader hurtigst op ved lave procenter på batteriet. Allerede ved omkring 50 pct. begynder opladningen at gå langsommere for at beskytte batteriet.
Når du er på ferie i elbil, skal du altid have rækkevidden i baghovedet. Mens du kører, kan du til gengæld sende en venlig tanke til bilens energibesparende teknologi, som sikrer, at du får flest mulige kilometer ud af hver opladning.
Batteri tynger elbilen
Efter mange timers kørsel begynder vejen at gå opad. Nu skal Alperne krydses, og bjergskråningerne byder på stigninger, som bilen skal bruge ekstra energi på at forcere.
Overvindelsen af tyngdekraften er en større byrde for elbiler, fordi de generelt er tungere end fossilbiler af samme størrelse. Det skyldes ikke mindst vægten af batteriet, der indeholder store mængder metaller.
Et typisk elbilbatteri på 80 kWh vejer omkring 500 kg – altså en stor del af bilens samlede vægt.
Din ruteplanlægningsapp tager dog heldigvis selv højde for, at der skal være kortere til næste ladestop, når ruten går gennem bjerge.
Henter tabt strøm på turen ned
Mens bjergkørslen koster på rækkevidden, nyder du til gengæld godt af elmotorens høje drejningsmoment, som giver et effektivt bundtræk, så snart du træder på speederen.
En anden god nyhed er, at din elbil henter noget af den brugte energi tilbage igen på turen ned ad bjerget, fordi elmotoren omdanner bremseenergien til strøm, der lader batteriet op.
I mange elbiler aktiveres den såkaldte regenerative bremsning, blot du løfter foden fra speederen – altså uden at trykke på bremsen – og derfor er teknikken særlig effektiv på vej ned ad bakker eller bjergveje.
Ud over at lade batteriet op igen sparer den regenerative bremsning også på brugen af bilens mekaniske bremser, så de slides mindre. Mindre slid på mekaniske dele er netop en af grundene til, at elbiler er billigere at køre i end benzinbiler.
Turen til Nice koster altså mindre i driftsomkostninger i en elbil end i en benzinbil, og der er samtidig lavere risiko for bøvl med bilen på rejsen.
Prisen på el og benzin varierer, men normalt ligger elprisen under benzinprisen, og det er også med til at gøre det billigere at køre på ferie i en elbil.
I ferieræset mod benzinbilen scorer elbilen altså et point på økonomien.
Officiel rækkevidde svinder
På den anden side af Alperne venter det fladere norditalienske landskab og turens sidste ladestop inden Nice.
Elbiler bruger såkaldte litium-ion-batterier. Når bilen suger strøm fra batteriet, vandrer positivt ladede litium-ioner fra den negative elektrode til den positive og udløser en strøm af elektroner. Når batteriet lades op, sender strømmen fra ladestanderen litium-ionerne tilbage igen, så processen kan starte forfra.
Denne ladestander lader med den europæiske CCS-standard, der kan lade ved en effekt på op til 350 kilowatt, også kaldet level 3-opladning. 1 kW er 1000 watt, og 1 watt er den effekt, der i løbet af 1 sekund afsætter energien 1 joule.
Hvis din bil understøtter det, kan en level 3-oplader i princippet oplade et stort elbilbatteri på 75-100 kWh (kilowatt-timer) på omkring 10-15 minutter. 100 kWh vil sige, at batteriet kan levere en effekt på 1 kW i 100 timer.
I praksis stopper mange elbiler dog hurtigladningen, før batteriet er helt opladet, fx omkring 80 pct. Det sker for at forhindre overophedning af batteriet.
Efter endt opladning kigger du ned på instrumentbrættet og konstaterer, at elbilen nu lover dig næsten maksimal rækkevidde.
Elbilers forventede rækkevidde angives i dag efter den såkaldte WLTP-test – Worldwide harmonised Light-duty vehicles Test Procedures – som giver et tal for bilers brændstoføkonomi og CO2-udledning.
Testen beregner en elbils rækkevidde ud fra et blandet forbrug med 40 pct. bykørsel, 40 pct. landevejskørsel og 20 pct. motorvejskørsel. På ferien sydpå med mange kilometer motorvej og bjergkørsel kan det WLTP-tal, som bilen sælges med – fx 500 km’s rækkevidde – dog hurtigt vise sig at være for optimistisk.
Derfor er det altid en god idé at holde øje med bilens aktuelle forbrug, der typisk vises i instrumentbrættets display målt i watt-timer pr. km.
En stigning i forbruget betyder mindre rækkevidde, og bilens computer vil derefter forsøge at beregne et nyt bud på, hvor langt du kan køre, inden batteriet er fladt.
Varme stresser batteriet
Batterier yder deres optimale ved en temperatur omkring 20 grader. Sydeuropæisk sommervejr kan derfor være en udfordring for din bils batteri.
Ifølge den amerikanske bilistforening AAA bliver rækkevidden 17 pct. kortere, når temperaturen ryger op på 35 grader.
Ud over at sætte strømforbruget i vejret tærer høje sommertemperaturer også på batteriets levetid.
Batterier er kemiske beholdere, som ud over metaller indeholder en væskebaseret elektrolyt, der leder den elektriske strøm. Når varmen øges, sættes elektrolyttens molekyler i bevægelse, og det sætter også fart på de processer, som gradvist nedbryder batteriet; fx forringes elektrolyttens evne til at flytte litium-ioner frem og tilbage mellem batteriets to elektroder.
Elbilen tager klimasejren
Efter 22 timers kørsel ankommer I endelig til Nice, og badeferien kan begynde.
Til sammenligning har benzinbilen ifølge Google Maps klaret turen på 16 timer og 30 minutter – plus omkring tre korte pauser til optankning undervejs. Benzinbilen vinder altså et point i disciplinen korteste rejsetid.
Til gengæld kan du som elbilejer læne dig tilbage i liggestolen med bedre klimasamvittighed.
Ganske vist afhænger rejsens præcise klimaaftryk af, hvor meget strøm fra vedvarende energikilder der kommer ud af ladestanderne i de lande, du kørte igennem på vejen til Nice.
I lande med en stor andel af strøm baseret på kulkraft vil elbilens klimafordel være mindre end i lande, hvor meget af strømmen kommer fra fx sol- og vindenergi eller atomkraft.
Men Det Europæiske Miljøagentur, EEA, slår fast, at elbiler under alle omstændigheder er mere klimavenlige end benzin- og dieselbiler, når man ser på hele bilens samlede levetid.
Forskere fra Universität der Bundeswehr München og Chalmers University of Technology har undersøgt CO2-udslippet set over bilens levetid for 790 forskellige modeller. De kommer frem til, at elbiler har den største klimapåvirkning ved produktionen af bilen.
En benzindrevet Volkswagen Passat 2.0 TSI kan fx køre 18.000 km, før den har udledt lige så meget CO2, som en Tesla Model 3 Standard Plus gør under produktionen.
Men så ændrer billedet sig. Elbilens sorte samvittighed fra den klima- og miljøbelastende batteriproduktion bliver med tiden grønnere.
Ved slutningen af sin levetid har elbilen udledt op til 89 pct. mindre CO2 end benzinbilen, hvis den er blevet ladet op med grøn strøm.
Selv i det værst tænkelige scenarie, hvor elbilen udelukkende kører på strøm fra kulkraft, udleder den ifølge beregninger fra NGO’en Transport & Environment stadig 28 pct. mindre CO2 end en benzinbil.
Og dermed scorer elbilen endnu et point på rejsen til Nice og bliver samlet vinder af sommerferieræset.